Alle kan blive enige om at det er en god ide at holde styr på tiden, men der stopper enigheden også! For hvordan gør man det bedst? Nogen sværger til deres nye og moderne mobiltelefon, mens andre hævder, at det klassiske armbåndsur ikke kun er det mest pålidelige valg, men også det mest stilede. Jovist, en telefon kan være flot, men den bliver aldrig et smykke på samme måde, som et flot ur kan blive det. Urets opgave strækker sig nemlig langt ud over at fortælle os hvad klokken er. Det fortæller også omverdenen, hvem vi er. Farverigt og ungdommeligt? Diskret og konservativt? Uret afspejler vores smag, vores personlighed og vores prioriteter, og her får man en fremragende mulighed for at give sit outfit et personligt touch, som en masseproduceret smartphone får svært ved at efterligne – uanset hvor mange gange man skifter cover på den! Det klassiske armbåndsur er valget for dem, som sætter pris på kvalitet og godt håndværk, og vælger man et tilpas tidløst design, kan man glæde sig over, at den trofaste ledsager på ens håndled en dag kan blive et højt værdsat arvestykke, som kan få ens slægtninge til at mindes en i det daglige. Et godt ur fortæller altid en historie om den der bærer det, og inkluderer historien flere generationer og personer bliver den kun endnu bedre og endnu mere interessant!
Arkiv
- juli 2023
- april 2023
- juli 2022
- oktober 2021
- juli 2021
- april 2021
- februari 2021
- november 2020
- oktober 2020
- juni 2020
- november 2019
- oktober 2019
- februari 2019
- september 2018
- juni 2018
- februari 2017
- februari 2016
- augusti 2014
- augusti 2012
- december 2011
- juli 2011
- maj 2011
- mars 2011
- december 2010
- juni 2010
Kategorier
-
Senaste artikeln